
Nilfisk præsenterer i dag et første kvartalsregnskab med en omsætning på 259.0 mEUR - en stigning på 1 % sammenlignet med første kvartal i 2023. Den organiske vækst ligger på 3,7 %, og EBITDA-marginen før særlige poster på 13.2 %. Nilfisk leverede en betydelig stigning i bruttomarginen i første kvartal 2024, dermed ligger den på 41,8 % sammenlignet med 40,2 % i samme periode året før. Det skyldtes et favorabelt produktmiks, vækst i volumen og omhyggelig pris- og rabatstyring.
Rene Svendsen-Tune, CEO i Nilfisk, kommenterer på regnskabet:
- Vi leverede et solidt sæt resultater her i første kvartal af 2024. Vi oplevede en stabilisering i EMEA og en positiv forandring i momentum i USA. Det betyder, at vi har set en organisk vækst i efterspørgslen, især i vores Professional Business. Vi så også vækst i vores Service Business, ligesom Consumer Business har oplevet stor fremgang.
Nye produkter bliver lanceret i Amsterdam
I løbet af 2024 lancerer Nilfisk en række nye produkter af den næste generation af rengøringsmaskiner med øget fokus på bæredygtighed, ergonomi og teknologi. De første nye produkter bliver i øjeblikket præsenteret på Interclean-messen i Amsterdam 14.-17. maj. Derudover vil Nilfisk deltage i ISSA-messen i Las Vegas i november 2024 med flere nye produktlanceringer.
Forventninger til 2024
Nilfisk bekræfter de finansielle forventninger til 2024, som blev kommunikeret i virksomhedens årsrapport for 2023. Den organiske omsætningsvækst forventes at ligge i intervallet 3 % til 6 % for 2024, og EBITDA-marginen før særlige poster ventes at ligge i intervallet 13 % til 15 %.
Niveauet for CAPEX forventes omkring 4 % af omsætningen, med mere end halvdelen af beløbet målrettet investeringer i produkter.
Nøgletal
Millioner euro | Q1 2024 | Q1 2023 |
Omsætning | 259,0 | 256,4 |
Organisk vækst | 3,7 % | -2,0 % |
Bruttomargin | 41,8 % | 40,2 % |
Kapacitetsomkostninger | 89,4 | 89,9 |
Kapacitetsomkostning i forhold til omsætning | 34,5 % | 35,1 % |
EBITDA før særlige poster | 34,2 | 28,1 |
EBITDA-margin før særlige poster | 13,2 % | 11,0 % |
CAPEX-ratio | 4,9 % | 2,6 % |
Frie pengestrømme | -7,4 | 13,1 |
Nettorentebærende gæld | 267,3 | 317,9 |
Finansiel gearing | 1,9x | 2,4x |
Pressekontakt
Nynne Jespersen Lee
Head of Group Communication
T: +45 42310007
M: njespersen@nilfisk.com
Om Nilfisk
Nilfisk blev grundlagt i 1906 af den danske ingeniør P.A. Fisker. I dag er virksomheden en førende global leverandør af professionelle rengøringsmaskiner og tjenester. Mere end 90 procent af salget er til professionelle, mens den resterende del af forretningen rettet mod forbrugere dækker gulvplejeudstyr, støvsugere og højtryksrensere.
Nilfisks produkter og tjenester sælges i mere end 100 lande og produceres på 9 produktionsfaciliteter over hele kloden. De største produktionsfaciliteter er i USA, Mexico, Ungarn, Italien og Kina. Et samlet antal på ca. 4.700 medarbejdere skabte i 2023 en omsætning på 1.033,6 mEUR. Det største enkeltmarked er USA, der dækker 30% af omsætningen i 2023, efterfulgt af Tyskland (14%), Frankrig (10%), Danmark (6%) og Storbritannien (4%).