
Nilfisks bestyrelse har udnævnt næstformanden René Svendsen-Tune som midlertidig administrerende direktør. René har været en del af Nilfisks bestyrelse siden 2017 og næstformand siden 2021. René trådte tilbage fra en stilling som administrerende direktør i GN Store Nord A/S and GN Audio i januar 2023.
- Jeg glæder mig over at kunne træde til i en periode, hvor Nilfisk har brug for en til at køre forretningen videre helt som planlagt. Torsten og hans team har gjort et fantastisk stykke arbejde som arkitekt og iværksætter af strategien ’Business Plan 2026’, og vi i bestyrelsen er kede af at se ham gå. Nu skal vi have rekrutteret en ny administrerende direktør, men indtil da er jeg glad for at kunne benytte min erfaring til at sikre fortsat fremdrift i forretningen, siger René Svendsen-Tune midlertidigt administrerende direktør for Nilfisk.
Torsten Türling meddelte i juni, at han ønskede at træde tilbage af familiemæssige årsager. Torsten har efterfølgende bedt bestyrelsen i Nilfisk om at fritage ham fra hans rolle. Det har bestyrelsen imødekommet, og han er derfor stoppet med øjeblikkelig virkning.
Rekrutteringen af en ny administrerende direktør forløber fortsætter og forløber som planlagt.
Pressekontakt
Nynne Jespersen Lee
Head of Corporate Communication
T: +45 42310007
M: njespersen@nilfisk.com
Om Nilfisk
Nilfisk blev grundlagt i 1906 af den danske ingeniør P.A. Fisker.
I dag er virksomheden en førende global leverandør af professionelle rengøringsmaskiner og tjenester. Mere end 90 procent af salget er til professionelle, mens den resterende del af forretningen rettet mod forbrugere dækker gulvplejeudstyr, støvsugere og højtryksrensere.
Nilfisks produkter og tjenester sælges i mere end 100 lande og produceres på 9 produktionsfaciliteter over hele kloden. De største produktionsfaciliteter er i USA, Mexico, Ungarn, Italien og Kina.
Et samlet antal på ca. 4.700 medarbejdere skabte i 2022 en omsætning på 1.069,5 mEUR.
Det største enkeltmarked er USA, der dækker 30% af omsætningen efterfulgt af Frankrig (11%), Tyskland (10%), Storbritannien (5%) og Danmark (4%)